onsdag den 9. marts 2011

På vanviddets rand..

Vil lige bruge min korte tid i aften, til at komme ud med en masse selvmedlidenhed...

Alt er bare noget bæ for tiden..
Er ved at ryge ind i min depression igen, alt virker lige meget, og har mest lyst til at droppe alt... Inkl. skole, venner, familie... Alt..
Tør ikke lave noget, af frygt for at ødelægge det for andre, og nogengange overvejer jeg, nu hvor jeg alligevel taber mig pga. sygdom, om jeg så ikke bare skal tabe mig fordi jeg kan.
Nu vi snakker sygdom..
Jeg render rundt med konstant kvalme, manglende appetit, hovedpine, mavepine og svimmelhed.. Bare pga. det har jeg tabt mig lidt for meget... Ikke så det endnu er farligt, men skal helst ikke tabe mere.

Er virkelig glad for jeg har min dejlige kæreste.. Han har ved et mere eller mindre tilfælde, været tilstede ved to af mine sammenbrud. Det ene hvor jeg begyndte at græde så meget, at jeg slet ikke kunne stoppe igen før ½ - 1 time efter..
2. gang sad jeg bare og kunne mærke tårene, uden egentlig at have grund til at græde.
Jeg har sådan lyst til at tale med nogen, men jeg ved bare ikke hvem..
De samtaler jeg allerede går til, er åbenbart mere familie terapi relaterede, på trods af at jeg har sagt, at det IKKE drejer sig om familien... Min læge er virkelig skøn bortset fra, at alt det her psykiske pladder kommer foran det fysiske. Eftersom alle mener det fysiske kommer af det psykiske.. Sikke noget sludder...

Lige nu vil jeg bare gerne have det bedre, før jeg forsvinder helt væk i min depression igen...
- Bør jeg gå ud og kaste op for at få kvalmen væk?
Jeg ved det ikke...
- Bør jeg tage i skole i morgen?
Jeg har ikke lyst...
- Hvad skal jeg gøre?
Intet som helst...

Beklager dette mindre positive indlæg... Jeg skulle bare ud med det.
Ha' en fortsat god aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar